Paradoksalt nok har moderne både en hel del huller i skroget, for at kunne fungere. Det drejer som om indtag og udløb af kølevand til motoren, dræn fra cockpit og afløb fra håndvask og søtoilet. Nogle både har også indtag af havvand til f.eks. at vaske op i, så man ikke bruger kostbart drikkevand osv.
Derfor har vi brug for skroggennemføringer og søventiler på den anden side, så vi kan lukke, hvis nu en slange går løs. Traditionelt set har disse været lavet i metal, og har været årsag til en hel del bekymringer gennem tiden, da de fleste metaller i sagens natur vil korrodere over tid, når de er i kontakt med vand, og i særdeleshed saltvand.
Det er enhver sejlers mareridt, pludselig at stå med en knækket søventil i hånden, og se vandet fosse ind i båden.
Nul bekymringer: Søventiler og skroggennemføringer i komposit
Heldigvis er der en nem måde at slippe af med alle bekymringer om tærrede skroggennemføringer og søventiler og de ulykker det kan medføre. New Zealandske TruDesign har en udviklet komplet serie af marinefittings, inklusive skroggennemføringer og søventiler, i en glasforstærket nylon komposit. Produkterne er meget stærke og har følgende certificeringer:
- ISO 9093-2 Udført af både det internartionale marine certificerings institut (IMCI) i Belgien og af Bureau Veritas
- Overholder den Amerikanske ABYC-H27 standard, når der benyttes de tilgængelige støttebeslag ved monteringen af skroggennemføringen.
I og med at de ikke er fremstillet af metal, er det umuligt for dem at tærre, og de kan således også anvendes med alle typer, skrog inkl, stålskrog uden at man skal til at tænke på spændingsrækkefølge osv.
Er søventiler og skroggennemføringer i komposit holdbare nok?
En bekymring ved søventiler og skroggennemføringer i komposit kan være om de nu er holdbare nok? Knækker de hvis de bliver udsat for en uventet belastning. Det snakker jeg lidt om i denne her video:
Som I kan høre i videoen, har skroggennemføringen og søventilen en sideværs belastningsevne på mindst 155 kg, hvilket man kan kan øge til 500 lbs (226 kg) ved at sætte støttebeslag på.
Udover at kunne klare høje belastninger uden at knække, er produkterne også meget modstandsdygtige overfor ild, og kan tåle at befinde sig i en brand uden at miste deres funktion efterfølgende.
Anden bekymring man slipper for er faren for frostsprængninger hvis man ligger i vandet hele året. Trudesign har i en video demonstreret hvordan en Søventil der er indefrosset i is, hverken går i stykker eller mister sin funktion.
Ulemper ved søventiler og skroggennemføringer i komposit
Det lyder næsten for godt til at være sandt! Er der da slet ingen ulemper ved søventiler i komposit?
Jo! Der er en enkelt: For at produkterne kan opfylde kravene til styrke osv. er man nødt til at lave dem større end normale søventiler. Det kan give problemer, hvis de skal monteres et meget snævert sted, hvor der ikke er plads til at sætte en større søventil i. I så fald må du bruge en gennemføring og søventil i bronze i stedet.
Problemet med søventiler og skroggennemføringer i metal
Bronze / Rødgods
I virkeligheden er det slet ikke et problem med disse, problemet er nok nærmere, at de ikke er blevet brugt så ofte i nyere både, da iso standarden (9093) i mange år blot krævede at der ikke måtte være synlig tæring eller korrosion indenfor de første fem år. Ældre både fra 70erne og 80erne er ofte født med fittings i bronze, men vær opmærksom på om disse er blevet udskiftet med tiden.
I december 2020 udkom en revideret standard, med mere detaljerede krav.
Så er dine søventiler lavet i rødgods eller bronze er de saltvandsbestandige, og kan forventes at holde i mange år. Så hvis de ellers kan åbnes og lukkes uden problemer, så behøver du ikke at bekymre dig mere om det.
Messing 😱
Imidlertid er der også installeret mange søventiler af såkaldt marinemessing eller tæringsbestandig messing igennem tiden, da det er billigere materialer.
Marinemessing er totalt no go i saltvand, hvorimod tæringsbestandig messing, som navnet antyder, har en vis bestandighed i saltvand. Det er dog stadig følsomt for spændingskorrosion.
Problemet er så at det er komplet umuligt at se forskel om en skroggennemføring og søventil er af den ene eller anden slags messing. Så med mindre du kan få det oplyst fra værftet, så er du nødt til at foretage en isotop analyse, og så er det nok billigere bare at udskifte det alligevel.
Personligt ville jeg til enhver tid udskifte skroggennemføringer og søventiler i messing uden at blinke.
Rustfrit stål
Søventiler og skroggennemføringer i rustfrit stål har de samme problemer som messing. De kommer i meget forskellige kvaliteter.
Den bedste er dybgalvaniseret højtlegeret rustfrit stål (254 SMO), som er en kostbar legering, og altså dyrere end bronze/rødgods. Denne type legering kan godt forsvares at anvende i saltvand.
Dernæst kommer Syrefast Rustfrit stÂl (AISI 316), som har en vis bestandighed mod korrosion i saltvand, men som ifølge Piet Jansen (Jansen 2004, s. 4) angribes af Pitting og Spaltekorrosion og dermed med tiden vil føre til en lækage. 2-5 år er en meget kort levetid for en søventil og tilhørende skroggennemføring, så Syrefast rustfrit stål er i mine øjne ikke en reel mulighed, og bør udskiftes hvis man har dem.
Endeligt er der almindeligt rustfrit stål (AISI 304), som absolut ikke bør anvendes, da det hurtigt vil angribes af pitting og spaltekorrosion
For at gøre en lang historie kort, er de eneste metaller, der kan forsvares at anvende i saltvand efter min mening rødgods og bronze. Højtlegeret rustfrit stål er også et OK, men dyrt materiale at anvende. Vil du dykke ned i detaljerne om de forskellige materialer kan jeg anbefale at læse materialespecialist Piet Jansens artikel “Korrosion i skroggennemføringer og søventiler”.