Produkterne der linkes til kan være affiliate links, og skal derfor betragtes som annoncer. Det betyder, at hvis du køber via et af af disse links, så modtager jeg en mindre kommission, som indgår i driften af denne side. Din pris forbliver uændret.
Hvis uheldet er ude, og du er nødt til at gå fra borde kan en redningsflåde være forskellen på liv og død.
Ligger du i vandet vil du hurtigt blive kølet ned og er afhængig af at blive fundet og reddet op inden for relativt få timer alt efter vandtemperatur og påklæding. I en redningsflåde er det derimod muligt at overleve i dage og endda ugevis, hvis forberedelserne er gjort grundigt.
På erhvervsfartøjer er redningsflåder til alle ombordværende obligatorisk sikkerhedsudstyr, men det samme gør sig ikke gældende for fritidsfartøjer. Her er det op til den enkelte bådejer, hvorvidt man vil medbringe en redningsflåde.
Når alt kommer til alt er det en risikovurdering vi som bådejere må foretage, ud fra hvor vi sejler, hvilke forhold vi sejler under, hvem vi sejler med osv. Skal du over Atlanten er det en no-brainer, at der selvfølgelig skal være en redningsflåde ombord, men hvad hvis du skal til Anholt? Eller Sverige?
I denne artikel vil jeg gå i dybden med hvilke overvejelser du skal gøre dig, samt give dig mine anbefalinger til valg af redningsflåde alt efter situation.
- Har jeg brug for en redningsflåde
- Det skal du overveje før du køber en redningsflåde
- Hvor sejler du?
- Hvad er vandtemperaturen?
- Hvor mange er ombord?
- Hvor skal redningsflåden opbevares på båden?
- Godkendelser og standarder
- Hvad koster en redningsflåde?
- Hvilken redningsflåde skal jeg købe?
- Redningsflåde til 4 personer
- Redningsflåde til 6 personer
- Redningsflåde til 8 personer
- Hvordan fungerer en redningsflåde
- Grab bag: en nødtaske der altid er klar
- Service af redningsflåde
Har jeg brug for en redningsflåde
De fleste sejlere får heldigvis aldrig brug for en redningsflåde, ligesom de fleste bilister aldrig får brug for deres airbags.
Men det er jo ikke det samme som at man ikke skal have den.
Skal du på længere oceanpassager er det helt givet at du skal have en redningsflåde, men til sejlads i de nære farvande må du gøre op med dig selv hvad din risikoprofil er.
I hvilke situationer kan jeg få brug for en redningsflåde?
Brand ombord
Opstår der brand ombord og kan du ikke slukke den med dine brandbekæmpelsesmidler, kan det hurtigt blive nødvendigt at gå fra borde.
Glasfiberbåde er jo dybest set lavet af polyester, som brænder yderst godt. Så hvis først temperaturen bliver så høj at skroget antændes, så går det hurtigt.
Brande kan opstå i alle farvande, og skyldes typisk elektriske problemer eller motorproblemer
Kollision og deraf følgende beskadiget skrog
Vi kender skrækhistorierne. En båd kolliderer med et ukendt objekt, og skroget beskadiges, i en grad så vandet vælter ind. Her er er det altid at foretrække hvis skaden kan begrænses så meget at man kan nå at lænse det indtrængende vand løbende. Brug alt hvad du har ved hånden til at stoppe skaden. Håndklæder, tøj og andet kan alt sammen stoppes i hullet med henblik på at bremse indtrængningen.
Er hullet så kritisk at båden måske vil synke, må redningsflåden forberedes, så det er hurtigt at forlade skibet.
Det sker praktisk taget aldrig i indre danske farvande, men på de store oceaner, mister containerskibene af og til containere i dårligt vejr, som så efterfølgende driver rundt i eller lige under hav overfladen til stor fare for mindre fartøjer som lystbåde.
Knækket søventil under vandlinjen
Du har selvfølgelig styr på dine søventiler, ikke?
Men det er jo ikke alle, der har det. Hvis en søventil under vandlinjen knækker, kan der hurtigt opstå en kritisk situation. Ydermere knækker de sjældent i stille vejr, men under hårde forhold, hvor der er pres på materiellet.
Igen er det selvfølgelig første prioritet at få stoppet ulykken, ved hjælp af træpropper (som alle bør have med), tøj eller hvad man nu har ved hånden. Jeg har hørt at en god stor kartoffel er god til formålet også.
Først og fremmest så er det jo, som nævnt, heldigvis yderst sjældent at lystbåde forliser, og at gå i redningsflåden er altid det absolut sidste alternativ.
Det skal du overveje før du køber en redningsflåde
Du skal overveje følgende faktorer, når du skal bestemme dig for om du vil investere i en redningsflåde, og i givet fald hvilken redningsflåde du vil investere i.
Hvor sejler du?
Hvis du kommer ud for en nødsituation, og sender mayday, hvor lang tid går der så før hjælpen kan være fremme?
Vil du overhovedet være indenfor VHF rækkevidde af andre skibe eller kyststationer?
Det vil du helt sikkert være, hvis du sejler i indre danske farvande, men befinder du dig et sted i Atlanten, er det en anden sag. Det har betydning for, om du skal planlægge efter at komme til at opholde dig i din redningsflåde i timer, dage eller endda uger.
Hvad er vandtemperaturen?
Hvor længe kan du forvente at overleve mens du ligger i vandet, hvis du ikke har en redningsflåde. Er vandet koldt (under 10 grader) skal du helt sikkert have en redningsflåde (og overlevelsesdragter ombord), og du bør investere i en redningsflåde med dobbelt bund, for at have et minimum af isolering mod det kolde vand, når du befinder dig i flåden.
Ved en vandtemperatur på på 5 grader skal du ikke forvente at forblive ved bevidsthed i meget mere end en times tid med sejlertøj på, og døden vil indtræffe efter ca. 2 timer.
Har du en tørdragt eller en overlevelsesdragt er scenariet selvfølgelig noget bedre, og du vil kunne overleve i længere tid, alt efter dragtens kvalitet og hvad du har på inden under.
Hvem er med? Er i tykke eller tynde, eller midt imellem? Er I kun voksne, eller er der også børn med.
Jo tykkere fedtlag, jo længerede kan man holde på varmen. Derfor er det generelt betragtet bedre at være kvinde end mand, hvis du skulle komme i en sådan situation, da kvinders fedtlag jo naturligt er tykkere end mænds.
Børn derimod har en væsentlig lavere legemsvægt end voksne, og påvirkes derfor hurtigere af kulden. Sejler du med børn, så taler det derfor for at investere i en redningsflåde.
Hvor mange er ombord?
Redningsflåden skal selvfølgelig omfatte alle ombordværende, ellers kan en i forvejen kritisk situation ende rigtig grimt når overlevelsesinstinktet sætter ind.
Husk at tage højde for om du nogle gange har ekstra besætning eller gæster med.
Som udgangspunkt regnes der ca. med under en halv m2 plads per person, så hvis der er risiko for at befinde sig i længere tid i redningsflåden, kan det måske betale sig at overdimensionere den lidt.
Hvor skal redningsflåden opbevares på båden?
Redningsflåder fås enten pakket i en skal, så den kan monteres i et stativ udvendigt på båden, eller pakket i en taske, som kan opbevares i en kistebænk eller under dæk. Vælger du en model i en taske, er det vigtigt at opbevare den, så den er lettilgængelig i en nødsituation.
Har du plads til det, er det at foretrække at have redningsflåden enten på dækket eller monteret på agterpulpit eller rækværk. Der findes stativer til begge dele, og de kan som regel justeres i størrelsen.
Universal beslag, redningsflåde
1-3 hverdageUniversal beslag, redningsflåde
Beslag til redningsflåde vertikal montering
1-3 hverdageBeslag til redningsflåde vertikal montering
Godkendelser og standarder
I modsætning til redningsveste, der som minimum kræver en CE godkendelse, er der er desværre ikke lovkrav til, hvad der må kaldes en redningsflåde, og hvilke egenskaber en redningsflåde skal have.
Der findes dog stadig standarder og godkendelser for redningsflåder i form af ISO 9650-X og SOLAS.
ISO 9650 standarden omfatter redningsflåder til lystsejlads, hvor SOLAS (Safety of Life at Sea) er rettet mod redningsflåder til erhvervsfartøjer. SOLAS har klart de strengeste krav, men er også overkill for langt de fleste fritidsfartøjer, og har krav om service hvert år, hvorimod service intervallet for ISO 9650 flåder typisk er 3 år.
ISO 9650 har to understandarder ISO 9650-1 og ISO 9650-2.
En ISO 9650-1 redningsflåde er designet til at klare forholdende på åbent hav med lave vandtemperaturer, hvorimod ISO 9650-2 er rettet mod inshore sejlads i beskyttede farvande, hvor forholdene er mildere end på åbent hav, og med relativt kort afstand til land.
Her er et udvalg af de krav redningsflåder med ISO 9650-X og SOLAS godkendelse skal overholde
| ISO-9650-1 | ISO-9650-2 | SOLAS | |
| Anvendelsesområde | Åbent hav | Kystnært / beskyttet farvand | Åbent hav |
| Temperaturinterval | 1A: -15°C til +65°C 1B: 0°C til +65°C | 0°C til +65° | -30°C til +65C |
| Isoleret bund | ✅ | ❌ | ✅ |
| Regnvandsopsamler | ✅ | ❌ | ✅ |
| Fribord | 4 personer: 25 cm>4 personer: 30 cm | 4 personer: 20 cm>4 personer: 25 cm | 30 cm |
| Areal per person | 0,372 m2 | 0,25 m2 | 0,372 m2 |
| Selvoprettende | Ikke et krav, men der findes ISO-9650-1 redningsflåder der er selvoprettende | ❌ | ✅ |
| Lysttyrke på udvendigt lys | 4,3 candela | 0,75 candela | 4,3 candela |
| Max udkastningshøjde | 6m | 4m | 18m |
Som det fremgår af tabellen er kravene i ISO 9650-1 i høj grad baseret på de krav der også gælder for SOLAS godkendte redningsflåder. For SOLAS flåder gælder dog en lang række yderligere krav, som giver mening i den kommercielle skibsfart.
F.eks. 12 måneders service interval. At flåden skal kunne holde til at man hopper ned i den fra 4,5 meters højde. Osv.
En SOLAS godkendt flåde er derfor lavet af kraftigere materialer og er følgeligt deraf både tungere og dyrere.
En ISO-9650-1 flåde er helt tilstrækkelig til brug for lystsejlads og selvom en ISO 9650-2 flåde er en smule billigere i anskaffelse er det efter min mening ikke besparelsen værd. Jeg anbefaler derfor kun ISO-9650-1 eller SOLAS godkendte flåder.
SOLAS giver dog kun mening på store både med mange betalende gaster ombord, efter min mening. Selvom der teknisk set ikke er tale om erhvervssejlads i det tilfælde, så bør man som ansvarlig kaptajn udruste båden på tilsvarende niveau som jeg ser det.
Hvad koster en redningsflåde?
I skrivende stund koster den billigste “redningsflåde” på det danske marked ca. 5000 kroner. Men den har ingen godkendelser, og har heller ikke et telt, så selvom den nok er bedre end ingenting i en nødsituation, så er det ikke en flåde jeg vil anbefale, og den minder i mine øjne mere om en gummibåd fra en legetøjsforretning end en redningsflåde.
For at få en fornuftig redningsflåde med ISO 9650-1 godkendelse skal du regne med at give omkring 2.600-3000 kroner per person. Generelt er flåder der er indeholdt i en skal lidt dyrere end de som er pakket i en taske, men ikke mere end 500-1000kr alt efter størrelse. Så vælg den løsning der passer bedst til din båd.
Når du køber en redningsflåde, så skal du være opmærksom på formuleringen. Nogle skriver at der anvendes stof godkendt efter ISO 9650-3 standarden, eller at den lever op til ISO 9650-2 standarden. Men det er saltså ikke nok. Den skal være testet og godkendt. Det er de store producenters flåder også, men nogle kinesisk producerede private label brands, benytter sig af ovenstående tricks.
Et godt tip er at sikre sig at producenterne er ISO 9000 godkendte (Som er en standard der omhandler kvalitetsstyring).
Hvilken redningsflåde skal jeg købe?
Min anbefaling er at du køber en ISO-9650-1 godkendt redningsflåde til det antal personer som du maksimalt har med på båden ad gangen. Sejler du om vinteren eller langt nordpå, så køb en i kategori A, der garanterer oppustning på under 1 minut i en lufttemperatur på ned til -15° C. Men ellers er der ikke noget problem i at gå efter B versionen der garanterer oppustning ned til en luft temperatur på 0° C.
I det følgende finder du mine anbefalinger til redningsflåder i forskellige størrelser
Redningsflåde til 4 personer
Lalizas, Letvægt, 4 pers., Redningsflåde, Gul,Orange - 1stk.
2-9 hverdageLalizas, Letvægt, 4 pers., Redningsflåde, Gul,Orange - 1stk.
Lalizas, Letvægt, RAFT 4 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
2-9 hverdageLalizas, Letvægt, RAFT 4 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
Redningsflåde til 6 personer
Lalizas, Letvægt, ISO-RAFT 6 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
2-9 hverdageLalizas, Letvægt, ISO-RAFT 6 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
Lalizas, Letvægt, ISO-RAFT 6 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
2-9 hverdageLalizas, Letvægt, ISO-RAFT 6 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
Vil du have det bedste af det bedste, så skal du have en Viking RescYou Pro. Udover at den selvfølgelig er iso 9650-1 godkendt, så har den følgende egenskaber som gør den ekstra god.
- Selvoprettende.
- 2 åbninger,
- Indvendigt drænsystem, så du kan øse vand ud uden at åbne og derved risikere yderligere vandindtag.
- Dobbelt tag, med luftrum imellem for bedre isolering
Se en video præsentation her
Redningsflåde til 8 personer
Lalizas, Letvægt, 8 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
2-9 hverdage
Lalizas, Letvægt, ISO-RAFT 8 pers., Redningsflåde, Orange,Sort - 1stk.
2-9 hverdageHvordan fungerer en redningsflåde
En redningsflåde fungerer ved at du kaster den overbord, mens du holder fast i udløserlinen. Redningsflåderne er designet så de kan holde sig flydende i mindst 30 minutter uden at være oppustede. Herefter trækker du i udløserlinen, hvorefter redningsflåden puster sig op.
Udløserlinen kan nu bruges som fortøjning, så du kan holde redningsflåden klar tæt på båden. Med mindre båden er i brand eller umiddelbart ved at synke er det altid en fordel at blive tæt på båden. Jo større objekt jo lettere at finde.
I en ISO 9650-1 redningsflåde er der pakket relevant udstyr, som alt efter pakke er beregnet til ophold i redningsflåden i op til et døgn, eller mere end et døgn. SOLAS har sine egne bestemmelser, men igen minder de om ISO-9650-1.
Redningsflåden har 1 eller flere åbninger som kan kan lukkes til for at skærme mod vand og vind og vejr.
| >24h | <24h | SOLAS A | SOLAS B | |
| Nødraketter | 2 | 2 | 4 | 2 |
| Nødblus | 6 | 3 | 4 | 3 |
| Røgsignal | – | – | 2 | 1 |
| Padler, der kan flyde | 2 | 2 | 2 | 2 |
| Kniv, der kan flyde | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Fløjte | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Signalspejl | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Vandtæt lommelygte og batterier | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Drikkevand | 1,5 L per person | – | 1,5 L per person | – |
| Nødrationer | 10.000 KJ per person | – | 10.000 KJ per person | – |
| Førstehjælpskit | 1 | – | 1 | 1 |
| Søsygetabletter | 6 per person | 6 per person | 6 per person | 6 per person |
| Øse | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Pumpe | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Svampe | 2 | 2 | 2 | 2 |
| Overlevelsesinstruktioner | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Skema over nødsignaler | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Brækposer | 1 per person | 1 per person | 1 per person | 1 per person |
| SOLAS godkendt kuldebeskyttelse | 2 | – | 3 | 3 |
| Lappegrej (3 lapper) | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Logbog | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Drivanker med 30m line | 1 | 1 | 1 | 1 |
| Ekstra drivanker og line | – | – | 1 | 1 |
| Drikkekop | – | – | 1 | – |
| Dåseåbner | – | – | 1 | – |
| fiskegrej | – | – | 1 | – |
Grab bag: en nødtaske der altid er klar
Udover det udstyr der er pakket i redningsflåden, er det en rigtig god ide at pakke en såkaldt Grab Bag, eller nødtaske. Den skal selvfølgelig være vandtæt, og i den kan du pakke essentielle ting du kan få brug for i en nødsituation. F.eks.
- Kopier af pas og andre vigtige papirer
- Et kreditkort, så du har adgang til dine penge når du kommer i land igen
- En harpun
- Bærbar VHF (Fuldt opladet)
- EPIRB eller PLB
- Solbriller og solcreme
- Ekstra vand og mad
Når du har pakket den, så tjek at den kan flyde, hvis ikke kan du fylde den med ekstra luft eller andet opdriftsmiddel.
Der er nok nogle af tingene der ikke kan opbevares permanent i tasken (f.eks. VHF radio), så lav gerne en liste over de ting du skal have med fra båden, og sæt den fast på tasken (husk at den skal være vandfast), så du ikke skal tænke over hvad du skal have med når du står midt i en meget presset situation.
Service af redningsflåde
Det er meget vigtigt at overholde de foreskrevne serviceintervaller for en redningsflåde, så du kan være sikker på at alt er iorden, hvis du engang får brug for den. Til et service kontrolleres at flåden holder tæt, CO2 beholderen kontrolleres og nødblus og raketter udskiftes og så videre.
I denne video kan du se hvordan et servicetjek udføres: