Senest opdateret 28. juli 2022
Er det farligt at sejle? Nej, hvis du er velforberedt og opfører dig fornuftigt på vandet er sejlads ikke farligt. Men har du ikke respekt for vand, og tager de nødvendige forholdsregler, så udsætter du dig selv og andre passagerer for unødig fare.
I denne artikel kigger jeg nærmere ulykkesstatistikerne for fritidssejlads. Nærmere bestemt de allermest alvorlige af slagsen: drukneulykkerne.
Diagrammerne i denne artikel er mine egne, og baserer sig på data jeg har udledt fra Trygfondens og Syddansk Universitets årlige druknestatistiker. Hvis der citeres direkte fra en af publikationerne sker det med tydelig kildeangivelse. Komplet kildeliste kan findes i bunden af artiklen.
Diagrammer og citater fra artiklen må gengives med tydelig kildehenvising inklusive link til artiklen her.
I perioden 2001-2018 druknede 210 personer i forbindelse med fritidsaktiviteter på båd, altså fritidssejlads. Det dækker over lystfiskeri fra båd, sejlads i sejl og motorbåde, Kano, kajak og robåde, mindre joller og skydepramme. Af disse var kun 7 kvinder, og der er faktisk ikke druknet en eneste kvinde siden 2009 i forbindelse med fritidssejlads. Det tyder på at mænd er mere risikovillige og derfor tager dårligere beslutninger, og formodentlig også at der er en overvægt af mænd, der dyrker fritidssejlads, især inden for lystfiskeri med garn og ruser.
Som det fremgår af diagrammet, er der dog overordnet sket en positiv udvikling siden 2001, med en klart nedadgående tendens, selvom der selvfølgelig er udsving undervejs. Således druknede 137 personer i perioden 2001-2009 mod 73 i perioden 2010-2018, hvilket vil sige at 46% procent færre personer druknede i den periode sammenlignet med den forrige.
Bådtyper
Hvis man kigger på hvilkeBådtyper, ulykkerne oftest sker fra, er der en klar overvægt af mindre joller og lignende småbåde. Faktisk er 40% af alle drukneulykker i forbindelse med fritidssejlads i perioden 2001-2018 sket fra Joller eller andre mindre både, og af disse er to tredjedele af ulykkerne sket i forbindelse med (lyst)fiskeri.
Sejl- og motorbåde, som jo er de både vi normalt forbinder med lystsejlads står for samlet set 45 drukneulykker over den 18 årige periode, svarende til 21,4% af det samlede antal.
Brug af redningsvest
I perioden 2009-2018, hvor jeg har kunnet finde detaljeret data, er der kun 18 tilfælde, hvor det vides at personen havde redningsvest på. Det er ikke det samme, som at alle de andre tilfælde med garanti ikke anvendte redningsvest, men det er stadig påfaldende, at der tilsyneladende kun er anvendt redningsvest i 25% af de drukneulykker, der er sket i forbindelse med fritidssejlads, og det understreger vigtigheden af at bære redningsvest når du sejler.
Aldersfordeling
Hvis vi ser på aldersfordelingen blandt de omkomne, kan vi se at de fleste (76%) sker blandt de 45-74 årige mænd, med de 45-54 årige som den største gruppe. Vi ved også at de stort set allesammen er mænd, da der kun er to omkomne kvinder i perioden. Hvor kurven for de 45-64 årige de senere år er fladet ud, har den været stigende for de 65-74 årige.
Alkohol
Desværre er Alkohol ofte en medvirkende faktor ved drukneulykker i forbindelse med sejlads.
Værst så det ud i 2012 hvor der var alkohol involveret i hele 7 ud af 15 drukneulykker i forbindelse med fritidssejlads. og for hele perioden er alkohol involveret i godt en femtedel af tilfældene.
Konklusion
På baggrund af ovenstående data, tegner der sig et billede af, at de, der drukner, først og fremmest er mænd over 45, der fisker fra en mindre båd, ikke har redningsvesten på men blot med, og som måske oveni købet har for vane at få lidt til ganen under turen. Heldigvis ser vi dog overordnet en nedadgående tendens i antallet af drukneulykker. i forbindelse med fritidssejlads. Uanset om du er i ovenstående målgruppe eller ej, er der nogle meget simple forholdsregler du kan tage for at forbedre dine overlevelseschancer ganske markant, hvis du sejler alene og uheldet skulle være ude:
- Hav altid redningsvesten på, også selvom vejret er godt.
- Sørg for at have en håndholdt vhf radio med, og hav den på dig, så du også har den i tilfælde af at du falder i vandet.
- Invester i en PLB (Personal Locator Beacon), så er hjælpen kun et tryk på en knap væk.
Metode
Datagrundlaget for denne rapport udgøres af Trygfonden og Syddansk Universitets publikationer om Druknedødsfald i Danmark. Enkelte tabeller er hentet direkte fra en af publikationerne (i sa fald er der en henvisning), mens de fleste af dataene er udledt ved at gennemgå rapporterne en efter en, og på den måde regne tilvæksten i antal druknedøde ud per år for forskellige dimensioner.
Litteratur
Anne Mette Hornbek Toft, Hanne Møller, Bjarne Laursen og Karin Helweg-Larsen, 2009 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2006– og udviklingen 1970-2006, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Hanne Møller, Bjarne Laursen og Karin Helweg-Larsen, 2010 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2008– og udviklingen 1970-2008, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Hanne Møller, Bjarne Laursen og Karin Helweg-Larsen, 2011 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2009– og udviklingen 1970-2009, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Hanne Møller, Bjarne Laursen og Karin Helweg-Larsen, 2012 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2010 – og udviklingen 1970-2010, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Hanne Møller, Bjarne Laursen og Karin Helweg-Larsen, 2013 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2011 – og udviklingen 1970-2011, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Hanne Møller og Bjarne Laursen, 2014 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2012 – og udviklingen 1970-2012, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Bjarne Laursen, Sanne Ellegaard Jørgensen og Knud Juel, 2015 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2013 – og udviklingen 1970-2013, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Bjarne Laursen og Knud Juel, 2016 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2014 – og udviklingen 1970-2014, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Bjarne Laursen, 2017 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2015 – og udviklingen 1970-2015, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Sanne Pagh Møller & Bjarne Laursen, 2018 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2016 – og udviklingen 1970-2016, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Sanne Pagh Møller & Bjarne Laursen, 2019 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2017 – og udviklingen 1970-2017, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Sanne Pagh Møller & Bjarne Laursen, 2020 – Druknedødsfald i Danmark, 2001-2018 – og udviklingen 1970-2018, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet