Når en båd skal forlades, er der sjældent tid til at lede efter udstyr. Nødtasken, på engelsk grab bag, er den vandtætte taske, du kan gribe i ét hug, og som indeholder det mest nødvendige til de første timer uden for båden. På min båd ser jeg den som en samlet pakke af kommunikation, signaler, varme og det helt basale.

Hvorfor overhovedet en nødtaske?

Med en pakket taske har du truffet beslutningerne, mens du havde ro til det, og du skal ikke samle udstyr sammen undervejs.

Nødtasken dækker overgangen fra båd til vand, flåde eller jolle og ventetiden, indtil nogen kommer. Redningsflåden er bygget til den lange tid på vandet og er ifølge ISO 9650 udstyret til opgaven. Tasken supplerer den med det, du selv har valgt, og erstatter hverken flåden eller redningsvesten.

Hvilken taske skal du vælge?

Tasken skal være vandtæt, den skal kunne lukkes hurtigt og sikkert, og den skal passe til den mængde udstyr, du faktisk vil medbringe. Derudover skal den være nem at gribe og bære.

To tasker på Havhøkeren er relevante, og begge leveres uden indhold:

Efter min mening er 1852-tasken det rigtige valg som hovedtaske. Formatet er rummeligt nok til VHF, førstehjælp, tøj og signaler, og prisen er lav. Den er dog ikke gennemsigtig, så du skal holde orden i pakningen og have en indholdsliste liggende.

Lalizas-tasken er bedst som supplement, fx som separat signaltaske, der sidder fast på hovedtasken eller ligger ved siden af. Den er smallere og mindre, så du kan ikke pakke hele nødtasken i den, men til gengæld kan du se signaludstyret uden at åbne den.

Hvad pakker du i nødtasken?

Tænk i funktioner: at kunne kalde på hjælp, at blive set, at holde dig varm og at klare dig i ventetiden. Alt, der ikke understøtter en af dem, kan blive hjemme. Ellers bliver tasken for tung og for rodet.

Dokumenter og penge

Læg kopier i en lille vandtæt pose, ikke originalerne. Det kan være kopi af pas eller andet id, kopi af bådens papirer, kopi af kaldesignalbevis og SRC-bevis og en liste med telefonnumre til pårørende. Dertil kommer lidt kontanter og et betalingskort.

Det gør de første timer på land lettere, hvis du er havnet et sted, hvor ingen kender dig. Opdater listen, når besætningen ændrer sig.

Kommunikation

Der er tre ting at forholde sig til: en håndholdt VHF, en PLB og din mobiltelefon i en vandtæt pose. Mobilen er en god ekstra, men den bør ikke være den eneste forbindelse.

Reglen for VHF er klar: For at betjene en maritim VHF-radio, med eller uden DSC (Digital Selective Calling), skal du som minimum have SRC-certifikat (Short Range Certificate) og et kaldesignalbevis til båden. I en nødsituation må enhver dog bruge alle tilgængelige midler til at tilkalde hjælp, også uden SRC-certifikat (ITU Radioreglementet, art. 4.9). En medsejler uden certifikat kan altså godt kalde mayday. Se reglerne for VHF-radio for det fulde overblik, og VHF-købsguiden hvis du vil sammenligne modeller i bredere forstand.

Tre håndholdte radioer er relevante til nødtasken. Alle tre er IP67-klassificerede.

  • 1852 VT20M (reklame) , håndholdt 3 W, 811,-. Flyder og bruger 5 genopladelige NiMH AAA-batterier. Den har ikke DSC.
  • 1852 VT35M (reklame) , håndholdt 5 W, 1.798,-. Flyder og har et Li-ion-batteri på 1.200 mAh. Den har heller ikke DSC.
  • Himunication HM-360 (reklame) , 2.394,-. DSC (nødkald med position), GPS og 5 W/1 W sendeeffekt. Batteriet er et udskifteligt Li-ion på 1.700 mAh, og radioen har Float & Flash, altså lys i vandet.

Radioens DSC-funktion kræver, at den er kodet med et MMSI-nummer. Bed forhandleren om det, når du køber.

Efter min mening er HM-360 det mest oplagte valg til en nødtaske, hvis budgettet rummer det. DSC, GPS og lys i vandet er netop de funktioner, man har mest brug for i en nødsituation. Den koster dog markant mere end VT20M.

VT20M er det fornuftige budgetvalg: den flyder og er vandtæt, men den mangler DSC. VT35M har mere sendeeffekt, men uden DSC synes jeg ikke, den adskiller sig nok fra VT20M til at retfærdiggøre prisforskellen i en nødtaske.

Den fjerde enhed er en PLB (Personal Locator Beacon). Ocean Signal rescueME PLB1 (reklame) koster 3.499,- og sender på 406/121,5 MHz via COSPAS-SARSAT-netværket. Den har GPS (66 kanaler), 7 års batterilevetid og mindst 24 timers sendetid. Prisen inkluderer kodning med MMSI-nummer og registrering hos Søfartsstyrelsen.

PLB1 er vandtæt til 15 m, men den flyder ikke af sig selv, medmindre den er monteret med en flydepose. Den skal derfor sidde fast i vesten eller være bundet til dig eller flåden, og du skal holde den over vandoverfladen, når den er aktiveret. Den aktiveres manuelt ved at trække antennen ud.

Hvis du i forvejen går med en oppustelig redningsvest, er vesten efter min mening den bedste placering til PLB’en. Så har du den på kroppen, også hvis du ikke når at gribe nødtasken. Det er en dyr enhed, og den dækker kun den person, den er på.

Hold det enkelt. Et håndholdt kompas og et papirkort over dit sejlområde i en vandtæt lomme fylder næsten ingenting. De virker uden strøm og uden dækning.

En vandtæt notesblok og en blyant er nyttige til positioner, tidspunkter og beskeder. Jeg ville ikke regne med, at mobilen kan være din eneste navigationshjælp, når den er på vej ned i en våd taske eller i vandet.

Lyssignaler

I mørke eller dårlig sigtbarhed er det lyset, der gør dig synlig.

Vælg røde håndblus som nødsignal. Et hvidt håndblus er ikke et nødsignal: det bruges til at oplyse sig selv eller gøre opmærksom på sig under en redningsaktion (COLREG Annex IV). Havhøkeren fører kun hvide håndblus, så jeg har hverken link eller pris på røde her. Køb dem hos en forhandler, der fører røde, og tjek udløbsdatoen.

Som supplement eller alternativ findes der en elektrisk løsning:

  • Odeo Flare Mk3 (reklame) til 1.199,-. Det er en eVDS (Electronic Visual Distress Signal) med 21 røde LED, SOS-signal, op til 6 timers drift pr. batterisæt og synlighed på mere end 3 nautiske mil. Den er vandtæt og har ingen pyroteknik.

Et håndblus er billigt og nemt at forstå, men det er et engangssignal. eVDS’en er dyrere, men kan bruges i længere tid. Hvilke signaler der gælder som nødsignaler, og hvordan de bruges, gennemgår jeg i artiklen om nødblus, nødraketter og nødsignaler.

Førstehjælp

Et lille, godt pakket førstehjælpssæt hører til i tasken, så du kan tage hånd om skader i ventetiden. Førstehjælp for sejlere (reklame) er et førstehjælpssæt rettet mod sejlere og koster 229,-.

Det er en enkel måde at komme i gang på, fordi du ikke selv skal sammensætte alt. Supplér med din egen faste medicin og eventuelle personlige behov, som et standardsæt ikke kan dække.

Mad og vand

Der er brug for lidt energi og noget at drikke, hvis ventetiden bliver lang. Vælg småt og holdbart: energibarer, nødder, tørret frugt og vand i små, forseglede enheder, som du kan skifte ud.

Jeg ville undgå alt, der kræver tilberedning, og alt, der er skrøbeligt. Det er nemt at overpakke, men tasken skal stadig kunne flyde og bæres.

Overlevelsesudstyr

  • Fløjte, så du kan gøre opmærksom på dig selv uden strøm.
  • Lommelygte eller hovedlampe med ekstra batterier.
  • Signalspejl og reflekterende tape.
  • Multitool eller kniv.
  • Lidt snor.

Fløjte og lys er de to vigtigste. Begge dele er billige, de fylder næsten ingenting, og de virker i mange situationer.

Tøj og kuldebeskyttelse

Kulde er ofte det, der gør ventetiden svær. Pak et nødtæppe, en uldhue og et par handsker i en separat tæt pose. Et ekstra lag uld i en vakuumpose fylder overraskende lidt.

Tøjet er det, mange glemmer. Man tænker på signaler og radio, men varmen er det, der holder dig i stand til at bruge dem.

Få tasken til at flyde

Det er ikke nok, at tasken er vandtæt. Den skal også blive i overfladen, så du kan nå den og bruge den.

En lukket taske med luft i flyder, så længe indholdet ikke er for tungt. Pak derfor ikke mere, end du har brug for, og undgå tunge enkeltdele.

Jeg anbefaler en simpel prøve: Pak tasken, luk den, og lad den ligge i vand ved kajen. Hvis den ikke flyder pænt, skal du fjerne vægt eller tilføje et lille flydeelement, fx et stykke lukket skum.

Det hjælper, hvis udstyret selv flyder. VT20M og VT35M flyder, og HM-360 har Float & Flash. PLB1 er undtagelsen og skal sidde fast, som beskrevet ovenfor.

Brug en kort line med karabinhage, så tasken kan fastgøres til dig eller flåden. Linen skal kunne frigøres hurtigt, så du ikke bliver bundet til en synkende båd. Gør den klar på forhånd.

Hvor gemmer du nødtasken?

Den bedste placering er den, du kan nå i en travl situation. På min båd står tasken tæt på cockpittet eller nedgangen, så den kan gribes på vej ud og ikke ligger bag andre ting.

  • Tasken skal være let at nå uden at skulle åbne lemme eller flytte andet.
  • Den skal være fastgjort, så den ikke flyver rundt i sø, men let at frigøre.
  • Alle ombord skal vide, hvor den står, og hvad der ligger i den. Tag det med, når du gennemgår sikkerheden med besætning og gæster.
  • Undgå forkahytten eller bagagerummet, hvis du ikke er sikker på, at du kan nå derhen.

En taske i cockpittet kan blive udsat for sol og vejr. Vælg en placering i skygge, og kontroller tasken oftere, hvis den står udsat.

Tjekinterval: start af sæsonen og midt på sæsonen

Jeg anbefaler to faste tjek: ét ved sæsonstart og ét midt på sæsonen.

Ved sæsonstart:

  • Åbn tasken, og tag alt ud. Kontroller, at ingenting er fugtigt eller beskadiget.
  • Se på tætning, lukning og sømme på selve tasken.
  • Lad VHF’en op, og test, at den fungerer. Kontroller batteriernes tilstand.
  • Tjek udløbsdatoer på mad, vand, førstehjælpsudstyr og håndblus.
  • Se på batterilevetid og eventuelle datoer på PLB og eVDS efter producentens anvisninger.
  • Opdater dokumentkopier, telefonliste og eventuelle personlige ting.

Midt på sæsonen:

  • Kig tasken igennem for fugt og slid.
  • Genopfyld det, der er brugt eller gået ud på dato.
  • Tjek, at tasken stadig flyder pænt, hvis du har ændret indholdet.
  • Kontroller placeringen.

De to faste tjek tager en halv time hver. Sæt dem i kalenderen, så de faktisk bliver gjort.

Nødtaske til alle ombord – også børnene

Hvis der er børn ombord, skal nødtasken tænke dem med. Børn har brug for varmt tøj i deres størrelse, en lille snack og noget trygt, fx en lille bamse i en tæt pose.

Børn kan blive meget kolde meget hurtigt, så ekstra tøj bør være prioriteret højt. Tilføj et lille kort med barnets navn og pårørendes telefonnummer, så en hjælper kan kontakte familien.

Det vigtigste for børn er redningsvesten. Se guiden til redningsvest til børn, hvor jeg gennemgår, hvad du skal vælge. En passende vest til hvert barn er bedre end en taske proppet med børneudstyr.

Lad børnene være med, når tasken pakkes. Hvis de kender den og ved, hvad den er til, bliver situationen mindre skræmmende, hvis den en dag skal bruges.

Budget: hvad du køber, og i hvilken rækkefølge

Priserne er hentet fra Havhøkeren og gælder i skrivende stund. Rækkefølgen er min anbefaling, hvis du bygger tasken op over tid:

  1. Taske: 1852 Offshore Grab Bag, 129,-.
  2. Basis: førstehjælpssættet Førstehjælp for sejlere, 229,-. Dertil kommer røde håndblus (ikke prissat her, se Lyssignaler) og de ting, du allerede har eller billigt kan skaffe: fløjte, lys, tøj, mad, vand og dokumentkopier.
  3. VHF: 1852 VT20M, 811,-, som budgetvalg. Alternativt Himunication HM-360, 2.394,-, hvis du vil have DSC, GPS og lys i vandet. Husk SRC-certifikat og kaldesignalbevis.
  4. PLB: Ocean Signal rescueME PLB1, 3.499,-, inklusive kodning med MMSI-nummer og registrering hos Søfartsstyrelsen.
  5. eVDS: Odeo Flare Mk3, 1.199,-.

To scenarier som overblik:

  • Basis: taske 129,- + førstehjælp 229,- + VT20M 811,- = 1.169,-.
  • Fuldt: basis + HM-360 2.394,- + PLB1 3.499,- + eVDS 1.199,- = 8.261,-. Her er VT20M reserveradio ved siden af HM-360. Nøjes du med én radio, trækker du 811,- fra og lander på 7.450,-.

Tallene dækker ikke røde håndblus, mad, vand, tøj og småting.

Det vigtigste er at komme i gang med taske, førstehjælp og røde håndblus, så du har en fungerende nødtaske allerede første dag. Efter min mening kommer PLB’en før eVDS’en, fordi den sender via COSPAS-SARSAT-netværket og ikke afhænger af, at nogen er i nærheden. eVDS’en er et godt supplement, når resten er på plads.