VHF købsguide 2023

Senest opdateret 4. april 2023

Produkterne der linkes til kan være affiliate links, og skal derfor betragtes som annoncer. Det betyder, at hvis du køber via et af af disse links, så modtager jeg en mindre kommission, som indgår i driften af denne side. Din pris forbliver uændret.

En VHF radio er en helt central del af sikkerhedsudstyret på din båd, uanset om du sejler kystnært eller offshore. I denne artikel gennemgåes alle de faktorer, du skal tage i betragtning når du skal ud og investere i en ny VHF Radio.

Hvilken VHF Radio skal jeg købe?

Hvilken VHF radio du skal købe, afhænger af flere faktorer. Hvor stor er din båd? Skal VHF radioen indgå i et netværk med dine øvrige instrumenter? Og skal den understøtte AIS?

Længere nede i artiklen gennemgår jeg de enkelte funktioner i detaljer. Men først vil jeg let og overskueligt hjælpe dig med at vælge den rigtige radio til dit behov.

Lad os først lige få slået fast at en VHF radio er en helt standardiseret enhed, der opererer på standardiserede frekvenser og kan have en eller flere standardiserede teknologier indbygget.

Det betyder at det rent teknisk ikke betyder det store hvilket mærke du vælger, En radio af det ene mærke, kan i det store hele præcis det samme som en radio af et andet mærke, med samme teknologier. Derfor vil jeg ikke anbefale bestemte radioer som sådan, men i stedet inddele dem i grupper efter behov og funktionaliteter.

For hver kategori lister jeg de radioer jeg synes giver mest mening, samt en forhandleroversigt med priser og lagerstatus, så du kan finde det bedste sted at købe den.

Du vil nok bemærke at radioerne fra Simrad og B&G minder ret meget om hinanden. Det er ikke tilfældigt, de kommer fra samme producent og er helt ens indeni, men Simrad er det brand der er målrettet motorbåde og B&G er målrettet sejlbåde. Det gør ingen forskel for VHF radioer, men for andre instrumenter er der rent faktisk forskel.

Har du allerede instrumentering i et brand kan du stadig godt bruge en radio fra et andet brand, men det er selvfølgelig fedest at få radioen i samme brand også så.

Håndholdt VHF Radio

Fordele

  • Du kan have den på dig
  • Indbygget GPS

Ulemper

  • Kort rækkevidde

En håndholdt VHF er et glimrende supplement til den stationære VHF, som ikke behøver at koste så meget. Best case scenariet er at man har både en håndholdt VHF radio og en stationær, men hvis man kun har en håndholdt bør man gøre sig selv den tjeneste at købe en med indbygget GPS og DSC, så man kan sende sin position med i nødsignalet, hvis uheldet er ude. Længere nede i artiklen kan du læse meget mere om at vælge mellem en håndholdt VHF og stationær VHF radio (og hvorfor man ideelt set bør have begge dele).

Her kan du finde de mest interessante håndholdte VHF radioer på det danske marked i 2023. Priserne opdateres dagligt fra forhandlerne, så du kan gøre det bedste køb.

Bedste køb!

Cobra HH600

Cobra HH600 giver dig efter min mening alt hvad du har brug for i en håndholdt VHF radio. Den er selvfølgelig vandtæt, flyder og blinker hvis den er i vandet, og vigtigst har den indbygget GPS/DSC

  • Indbygget GPS/DSC
  • Bluetooth
  • Triband watch
  • Flyder og blinker i vand

Godt supplement

Cobra HH350

Cobra HH350 er et godt supplement til din stationære VHF, som er lidt mere prisvenlig end en udgave med GPS/DSC. Derudover kan den det den skal.

  • Triband watch
  • Flyder og blinker i vand

VHF Radio til mindre både eller en båd med et simpelt behov

Fordele

  • Meget prisvenlig
  • Indbygget GPS

Ulemper

  • Kun NMEA 1083
  • Ingen AIS

Til mindre både, som ribs, daycruisers eller små sejlbåde vil jeg som minimum anbefale en VHF radio med indbygget GPS.

Fordelen ved en indbygget GPS, er at du nemt kan bruge Distress funktionen til at kommunikere din position i nødstilfælde. Til gengæld behøver du ikke avancerede funktioner såsom AIS eller NMEA 2000, hvilket gør at du i denne kategori finder de mest prisvenlige radioer.

Annonce

Meget Prisvenlig

Lowrance Link-6S

Jeg vil egentlig ikke anbefale andre radioer i den helt billige klasse. Der er givetvis nogle derude, men de er dyrere og kan det samme.

VHF Radio med AIS

Fordele

  • Indbygget GPS
  • AIS modtager – Du kan se andre både med AIS sender
  • NMEA 2000 for nem netværkstilslutning

Ulemper

  • Ingen AIS sender så andre både kan ikke se dig via AIS

Vil du gerne kunne se andre andre både på din kortplotter og blive alarmeret hvis du er på kollisionskurs? Så skal du have en VHF radio med AIS modtager og NMEA 2000 netværk for nem sammenkobling.

AIS funktionen kan også bruges på radioerne alene, men du får mest ud af det hvis du har en kortplotter at visualisere det på.

Men husk, du skal stadig holde udkig!

Annonce

Den budgetvenlige

Annonce

B&G / Simrad

B&G V60 & Simrad RS40

Annonce

Touch Display

Himunication HS18S

Her er der alligevel et alternativt bud på hvad en VHF radio skal kunne. Udover at have DSC og AIS modtager, har den også et stort touch display, som kan vise input fra andre NMEA2000 enheder i dit netværk. F.eks. vindretning og styrke, eller data fra motoren. Hvis du har dine instrumenter i cockpittet, men gerne vil kunne udlæse dem fra navigationspladsen om læ, er det en mulighed, og prisen er ganske skarp.

VHF radio med NMEA 2000

Annonce
Super køb med NMEA

Himunication  390C

Himunication 390C VHF radio med GPS og NMEA 2000

Fordele

  • Indbygget GPS
  • NMEA 2000
  • Hurtig levering
  • Virkeligt god pris

Ulemper

  • Ingen AIS

Kan du leve med at der ikke står et af de kendte brands som producent på din VHF radio, så er her et virkelig godt køb til dig der vil have NMEA 2000 men ikke har brug for indbygget AIS.

Er det ikke nok med en mobiltelefon?

Jeg behøver ikke en VHF radio, jeg sejler jo kun kystnært og tager bare mobilen med.

Jo du gør!, en mobil telefon kan ikke erstatte en VHF radio, heller ikke selvom den er vandtæt, og/eller du har den i et vandtæt etui.

Lad mig give et par eksempler på hvorfor:

  • Selvom de nyeste iPhones er bemærkelsesværdigt vandtætte og kan overleve flere måneder i tivolisøen, så er de ikke til meget hjælp hvis du er drivvåd. Har du f.eks. nogensinde prøvet at betjene din telefon med plask våde fingre. (Og det er ofte et frygteligt vejr når man kommer i havsnød). Det er praktisk talt umuligt, så er det altså nemmere at trykke på en knap. Men knapper er ikke så moderne på telefoner mere.
  • Du kan ikke kommunikere direkte med dine redningsmænd/kvinder. De både og evt. den helikopter der på vej til dig har ikke dit nummer. Selv hvis de havde ville de ikke kunne ringe dig op, medmindre du afslutter dit opkald med 112 / Redningstjenesten. Kommunikerer du derimod på kanal 16 så vil alle skibe og lystfartøjer i nærheden kunne følge med, da de alle lytter på kanal 16.
  • Du kommer direkte i kontakt med de rette myndigheder. SOK lytter nemlig ligeledes på Kanal 16 via en række kyststationer. (Ofte betegnet som Lyngby Radio)
  • En håndholdt VHF flyder i vandet. Og mange modeller blinker også kraftigt når de bliver våde. En mobiltelefon kan også bruges til at signalere med lys til f.eks. en helikopter (hvis den er vandtæt). Men taber du den, synker den til bunds, og så er den ikke særlig nyttig længere.
  • Når du selv lytter på kanal 16 er du med til at forbedre sikkerheden til søs for dine medsejlere.
  • Og så selvfølgelig det faktum, at du måske alligevel kommer uden for mobildækning. Selv på turen mellem Djursland og Anholt er der meget sparsom mobildækning når du er halvvejs, er min erfaring.

Håndholdt eller fastmonteret VHF Radio?

Hvad skal man så vælge? En håndholdt eller en fastmonteret VHF-radio? Ideelt set bør du have begge dele. Sejler du blot i en decideret jolle, så nøjes med at købe en håndholdt, men har du en sejlbåd, en styrepultbåd, kabinebåd eller en speedbåd eller måske ligefrem en yacht 🙂 så vil jeg anbefale at investere i både en håndholdt og en fastmonteret VHF Radio. 

Og hvorfor så det? 

Jo ser du, i de fleste tilfælde er en fastmonteret VHF radio klart at foretrække. Det er den primært af to årsager:

  1. Den har en sendestyrke der er fire gange så kraftig som en håndholdt VHF Radio. En håndholdt VHF radio sender typisk med en sendestyrke på 6 watt. Hvorimod en fastmonteret VHF radio kan sende med op til 25 watt. Det betyder noget i forhold til hvor langt radioen kan række. Og du vil gerne have en lang rækkevidde.
  2. Antennen befinder sig typisk højere over vandets overflade end antennen på en håndholdt VHF-radio vil gøre, det har igen noget med rækkevidden at gøre. For at du kan kommunikere med en modtager, skal de to antenner “kunne se hinanden”. Altså der skal kunne trækkes en lige linje i mellem de to, uden at jordens (eller havets) overflade kommer imellem på grund af jordens krumning. Derfor sidder sejlbådes antenner typisk i toppen af masten, og motorbåds antenner er ligeledes ofte placeret på bådens tag eller et andet højt punkt, lidt afhængigt af designet på båden.

Men der er dog også nogle ulemper ved en fastmonteret VHF, som man skal være forberedt på at imødegå:

  • De er afhængige af bådens strømforsyning. Netop derfor forbindes VHF-radioer altid direkte til bådens batterier, udenom sikringstavlen (men dog med en sikring indbygget), således at den stadig kan benyttes selvom tavlen er stået af. Er batterierne under vand eller på anden måde beskadiget hjælper det dog ikke.
  • Hvis masten er knækket (mest relevant for sejlbåde), har du ikke længere en antenne, og så er radioen nytteløs. Læs for eksempel den meget spændende og lærerige beretning om hvordan to unge fyre endte med at befinde sig en i lille sejlbåd uden mast i en storm i Biscayen, og uden mulighed for at kommunikere via radio.

Disse to situationer skal man kunne imødegå, og en håndholdt VHF er en nem og god måde at gardere sig på. Skal du på decideret langfart bør du desuden have et nødbatteri og en nødantenne med til den fastmonterede VHF.

Du SKAL have en VHF-radio med DSC

Kort fortalt gør DSC at du med et enkelt tryk på en knap kan melde at du er i havsnød, og samtidigt sende dine GPS koordinater digitalt til alle modtagere af nødopkaldet. Alle VHF-radioer med DSC kan også modtage nødopkald.

At koordinaterne på din senest kendte position automatisk og enkelt videreformidles til redningstjenesten og andre sejlende er en KÆMPE fordel, der markant forøger jeres overlevelseschancer. Har du ikke DSC, skal du selv forsøge at forklare din position ved enten at læse koordinater op fra en anden GPS enhed, hvilket er muligt, men med risiko for misforståelser hos modtageren pga af dårligt signal. Det er heller ikke sikkert din kortplotter sidder lige ved siden af din VHF radio, hvis din kortplotter for eksempel sidder i en konsol ved rattet, mens din VHF er monteret om læ.

Har du ikke koordinaterne ved hånden skal du forsøge at beskrive din position ved hjælp af pejlemærker på land eller andre beskrivelser, f.eks “Vi befinder os mellem Samsø og Sejerø”. Det er alt sammen let på en sommerdag med let vind, men hvis himmel og hav står i et og vandet fosser ind i båden, et det utrolig meget lettere at radioen med det samme transmitterer din position., og du kan koncentrere dig om at beskrive jeres situation, og kommunikere med redningstjenesten.

Hvordan kender min VHF-radio min position spørger du så? Rigtig godt spørgsmål, der er to muligheder: Enten har den indbygget en GPS-enhed, eller også skal den være forbundet med signalet fra en anden GPS enhed på din båd, typisk en kortplotter. Det kommer vi ind på i de næste to afsnit.

NMEA 1083 og 2000 – Netværket i din båd

NMEA 1083 og 2000 er standarder for kommunikation mellem marine elektroniske enheder, som f.eks. kortplotter, vindmåler, log og lod og selvfølgelig også din VHF-Radio. Næsten alle (fastmonterede) radioer du kan købe i dag, understøtter begge de to standarder. 

NMEA 2000 er den nyeste standard og klart nemmest at arbejde med af de to. Har du i forvejen NMEA 2000 netværk i din båd og en GPS enhed tilkoblet, vil jeg anbefale dig at købe en VHF Radio der understøtter dette, og lade den modtage GPS koordinaterne gennem dette. Har du en ældre kortplotter eller GPS, der kun understøtter NMEA 183, er det simpelthen ikke besværet værd at koble de to sammen, så køb en VHF Radio med Indbygget GPS i stedet. 

VHF Radio med indbygget GPS

Som beskrevet ovenfor forøger det sikkerheden markant, at din radio kender din seneste position og kan sende den ud i en nødsituation. Er du ikke ejer af en båd med NMEA 2000 netværk (Og det er de fleste med ældre både ikke), så vil jeg klart anbefale at købe en Radio med indbygget GPS. Så er du helt fri for at bekymre dig om, om forbindelsen nu er i orden og om overførslen af data virker osv. 

VHF Radio med AIS

Nogle VHF radioer er også begyndt at komme med AIS modtager og sender. AIS (Automatic Identification System, er som du måske ved, det system handelsskibe og andre erhvervsskibe bruger til kontinuerligt at udsende sin position og sit ID. Mange større lystbåde har også AIS transceivere ombord, og det er derfor man kan følge dem på f.eks. Marine Traffic. VHF radioerne, fås både i versioner der kun kan modtage AIS signaler, og i versioner der også kan udsende signalerne.

Har du et NMEA 2000 netværk og en kortplotter der understøtter at modtage AIS informationer, så kan det dog måske give mening, frem for at installere en selvstændig AIS enhed. 

En AIS modtager koster ca 1500 kr, og en transponder fra ca. 4000 kr. Dertil kommer at AIS signalet også udsendes via VHF, og derfor skal du enten have to antenner, eller en splitter boks, som kan adskille signalerne fra og til VHF-radio og AIS modtager. De koster også nemt et par tusind. Og så er det måske nemmere bare at købe en enhed, hvor det hele er bygget ind i. 

Udsendelsen af AIS information sker over en VHF antenne, og derfor er det lidt nemmere hvis radioen selv kan klare at dele antennen mellem de to funktioner. 

Der er mange fordele ved både at kunne modtage og især også at udsende sin position via AIS, men jeg mener ikke det er must have på mindre lystfartøjer, og det kan aldrig erstatte det at holde udkig. Men sejler du tit i trafikeret farvand, f.eks. omkring T-ruten i kattegat, så er det guld værd at have en radio med både AIS sender og modtager. Så er du sikker på at de store skibe kan se dig på deres instrumenter.

Hvad sejler du selv med?

Som det fremgår, så kan man, som med næsten alt andet indenfor bådverdenen, hurtigt få lov at betale en hel masse penge for at få lavet et VHF setup i sin båd. Men for langt de fleste af os, jeg selv inklusive, er budgettet vigtigt.

I min egen båd (en Maxi 77) har jeg en fastmonteret VHF-radio med indbygget GPS og DSC. Derudover har jeg en håndholdt VHF (desværre uden DSC), som jeg også har med. Som hovedregel har jeg den håndholdte på mig, hvis jeg sejler singlehand, har jeg den altid på mig! Så er det muligt at kalde efter hjælp selv, hvis jeg skulle være så uheldig at falde over bord. Da jeg købte radioen, skulle jeg ikke bare montere radioen, men også installere en antenne. Der var nemlig ikke en tidligere installation jeg kunne opgradere. Det planlægger jeg snart at skrive et indlæg om her på siden.

Skal man have en særlig tilladelse for at købe en VHF Radio?

Nej, alle kan købe en VHF radio, men man skal have et radiocertifikat for at måtte betjene den. Det er en lidt sjov konstruktion, men mon ikke det er fordi at myndighederne trods alt foretrækker at så mange som muligt har VHF radioer med på havet, da det jo er helt essentielt sikkerhedsudstyr på en båd, som ikke bare forbedrer sikkerheden for den enkelte, men også for alle andre på havet.

Hvis du skal have udstedt et MMSI nr, som er bådens identifikationsnummer ved brug af DSC, kræver det dog at du har et SRC certifikat. Så skal du have den fulde værdi og sikkerhed fra din VHF skal du erhverve dig et SRC certifikat, hvis du ikke allerede har et.

Det er heldigvis nemt at få. Der udbydes både kurser og prøver gennem sejlklubberne og dansk sejlunion, samt en række kommercielle udbydere. Og det er også muligt at klare det hele online, inklusive prøven.

Prøven er ikke så svær, men det kræver dog at man har sat sig ind i tingene, så et kursus er så klart at foretrække. Ydermere er kurset og pensum dertil ganske lærerigt, og dækker også en lang række andet radiobaseret sikkerhedsudstyr som for eksempel EPIRB. Og ikke mindst lærer du at kommunikere korrekt og tydeligt gennem VHF radioen, hvilket er alfa omega i en kritisk situation.

Skulle uheldet være ude, skal du dog aldrig holde dig tilbage fra at kalde mayday, selvom du ikke har et SRC certifikat.

Konklusion – Sådan øger du sikkerheden med en VHF radio

  • Ideelt set skal du have både en håndholdt og en fastmonteret VHF Radio.
  • Din radio skal have DSC, så har du en gammel radio uden DSC må den udskiftes.
  • Det er vigtigt at din Radio kender din position. Hvis du ikke allerede har et NMEA 2000 netværk med en GPS enhed i, der kan dele positionen med din VHF, så køb en med indbygget GPS.
  • AIS er nice to have, men ikke need to have.
  • Du skal have et SRC certifikat, så du kan få et MMSI nummer til dine radioer, men du kan godt købe og installere den inden du har det i hus.

4 kommentarer til “VHF købsguide 2023”

  1. Vil blot sige tak for en god, konkret og let forsålig gennemgang af VHF radio og antenne. Meget hjælpsomt for os småbådsejer ejer, der ikke har har masser baggrundsviden og erfaring.

    Svar
  2. Jeg ønsker at købe både kortplotter og vhf, men har desværre ikke stor viden om disse og deres evt behov eller fordel ved at “arbejde” sammen.
    Hvor kan man få råd/ vejledning

    Svar
    • Hej Einar

      Tak for spørgsmålet, jeg skal prøve at forklare det så godt jeg kan.

      Alle nye VHF radioer har en funktion der hedder DSC, som betyder at når du i et nødstilfælde trykker på distress knappen, så sendes din nuværende position ud sammen med nødsignalet. Det er selvfølgelig en stor fordel, da det så bliver meget nemmere at komme dig til undsætning. For at dette kan lade sig gøre skal din radio kende din GPS position. Alle de radioer jeg henviser til her, og praktisk taget alle på markedet i det hele taget har nu om dage indbygget GPS-modtager, så i dette tilfælde har din radio har ikke fordel af at snakke med din kortplotter, den kan det den skal selv.

      Der hvor det bliver en stor fordel er hvis du køber en VHF radio med AIS modtager. Når du har en AIS modtager vil du kunne se alle de både der har AIS sender, hvilket er alt erhvervstrafik, men ikke alle fritidssejlere. Hvis din VHF radio har AIS modtager kan du forbinde den til din kortplotter (og andre instrumenter) via et NMEA 2000 netværk, og så vil du kunne se de andre både på din kortplotter, hvilket jo er en stor fordel. Den vil også kunne advare dig hvis den kan se at du er på kollisionskurs med en anden båd.

      Med DSC Kan man kalde en bestemt båd via dens kaldesignal. Her vil du i mange tilfælde også kunne vælge den båd du ønsker at kalde på kortplotteren, og så få VHF radioen til at kalde op, uden at du manuelt skal taste kaldesignalet ind i radioen.

      Det er et super godt spørgsmål du stiller, jeg tror jeg vil se om ikke jeg kan finde tid til at skrive et uddybende indlæg om det.

      Er det en sejl- eller motorbåd du har? Og hvad er dit budget ca.? Man kan jo få nogle meget dyre og fine løsninger, men det kan også gøres til rimelige penge.

      Den her radio er et godt bud på en VHF radio med AIS modtager og NMEA2000 netværksunderstøttelse https://www.bedre-sejlads.dk/vhf-koebsguide/#lowrance-link-9

      Svar

Skriv en kommentar